Er vi ligeglade med klimaet?

Tilføjet af : pf i Blog den 24. jun 2012


Politiken offentliggjorde her i weekenden en ny Megafonmåling om danskeres syn på klimaet i forbindelse med den kommende sommerferie. Ikke overraskende tager mere end en tredjedel af de adspurgte på sommerferie med fly (37 pct) og 19 pct tager bilen på ferie i denne sommer. 40 pct holder ferie i Danmark. Megafon har adspurgt 1134 repræsentativt udvalgte respondenter, som det så mundret hedder. For den del af de adspurgte, der skal til udlandet har man spurgt om overvejelser vedr. CO2 udslip har påvirket deres valg af ferie og rejseform. Her svarer 78 pct at CO2-udslippet ikke har påvirket deres valg mht sommerferie, fem pct har valgt et rejsemål, der ligger tæt på Danmark for at begrænse CO2-udslippet. Kun en pct. svarer at de helt har droppet at rejse til udlandet på sommerferie, fordi de vil begrænset CO2-udslippet.

Der er vel ikke i sig selv noget overraskende i disse resultater, ej heller i, at kun fem pct vil betale ekstra for en grøn fly afgang, dvs hvor flyselskabet pålægger en merpris for at kompensere for CO2-udslippet.

Som ansvarlige rejsende er vi alle bevidst om, at fly er det transportmiddel, der udleder mest CO2, men der er også rigtig mange danskere, der opfatter CO2-kompensation som noget fjernt og bureaukratisk, hvor man ikke rigtig føler, at man kompensere for andet end sin eventuelle dårlige samvittighed.

Hertil kommer, at alternativet til flyrejsen i mange tilfælde reelt ikke er et alternativ. Naturligvis kan man med fordel tage toget til Berlin frem for at flyve, hvis man har tiden til det, men det er næppe realistisk at bytte flyet med alternativt transportmiddel på længere strækninger.

Horisont Rejser anbefaler at man rejser med omtanke, og gerne erstatter to korte rejser med én lang for derved at formindske CO2-udslippet. Men vi anbefaler også, at man rejser med rejseudbydere som tager klimaet alvorligt. Heldigvis er Horisont Rejser ikke de eneste, der arbejder med ansvarsfuld turisme. 

Vi kommer ikke uden om, at flyrejser udleder CO2, men hvad gør vi som rejseudbyder og rejsende for at kompensere for miljøforureningen på rejsen? Hvad synes du? Du kan skrive din mening her.

Skriv en kommentar