Billede 002

Bhutan - Vandring og Kultur (BHU99003)

16 dages individuel rundrejse med engelsktalende guide.

Bhutan har i årtier været et lukket land for danske rejsende, særligt, hvis man ønskede at rejse på egen hånd. Mange restriktioner og høje turistskatter gjorde Bhutan til en rejsedrøm for mange, men til virkelighed for de færreste. Vi har igennem de seneste år lavet grupperejser til Bhutan med stor succes og har nu fået muligheden for at tilrettelægge rejser for individuelle rejsende.

På grund af mange års isolation er Bhutan er en enestående rejseoplevelse midt i Himalaya-bjergene, med landets uberørthed, der har betydet at Bhutan næsten er total upåvirket af den moderne udvikling virker et besøg i Bhutan som et besøg i uberørt middelaldersamfund, hvor kun få ting har ændret sig, siden landet blev buddhistisk i det 8. århundrede. Her lever den venlige befolkning efter gammel levevis og med dyb respekt for naturen og buddhismen. Hver by i Bhutan har sin helt egen religiøse festival, hvor byens borgere og besøgende en gang om året fejre guderne (ønsker du at besøge landet og deltage i en af disse festivaler anbefaler vi at du bestiller i god tid. Du finder datoer for festivalerne her).

Vi har et indgående kendskab til Bhutan og derfor kan vi sammensætte den helt rigtige Bhutan-rejser, der passer de fleste danskere, der første gang ønsker at besøge dette skønne land. Vi har et omfattende netværk af lokale kontakter og i samarbejde med vores bhutanesiske samarbejdspartner har vi tilrettelagt tre rejser med respekt for lokalbefolkningen og dets unikke kultur, samfund og natur. Vi kan tilbyde en 9 dages rejse, der fokuserer på højdepunkterne i den vestlige del af landet. På vores 13 dages rejse besøger vi deslige det centrale Bhutan, mens vi på 16 dages rejsen lægger vægt på at vandre.

Du kan forlænge din rejse med ophold i Indien.

 Dagsprogram (oversigtklik på fanebladet Dagsprogram foroven for detaljeret program)

16d/15 n

Dag 1 København til New Delhi
Dag 2 New Delhi – Paro
Dag 3 Paro
Dag 4 Paro
Dag 5 Paro-Punakha
Dag 6 Punakha
Dag 7 Punakha-Pobjikha
Dag 8 Phobjikha
Dag 9 Phobjikha-Wangdi
Dag 10 Wangdi-Thimphu
Dag 11 Thimphu
Dag 12 Thimphu-Haa-dalen
Dag 13 Haa-dalen – Paro
Dag 14 Paro
Dag 15 Paro – New Delhi
Dag 16 New Delhi – København

 

Bhutan - Vandring og Kultur (BHU99003)

Dag 1 København til New Delhi
Vi mødes i Københavns lufthavn og flyver til New Delhi

Dag 2 New Delhi – Paro
Vi ankommer til New Delhi tidligt om morgenen og flyver nogle timer senere videre til Paro i Bhutan. Vi flyver med Bhutans nationale luftfartsselskab DRUK AIR. Vi flyver tæt ved Himalayas høje tinder og måske kan vi være så heldige at se Mount Everest. Vi lander i Paro i ca. 2.500 meters højde, hvor vi skal gennem immigrationen inden vi på den anden side møder vores guide på turen Tashi Choedup. Han byder os velkommen til Tordendragens land, og vi bliver kørt i bus til vores hotel Tashi Namgyel Resort.
Efter indkvartering og noget mad besøger vi enten Nationalmuseet (der dog kan være lukket) og/eller Drugyel Dzong, Kichu Lhahang og Dungtse Lhakhang samt ser byen Paro.
-/F/A

Dag 3 Paro
Vi er med til første dag i den årlige festival i Paro, den såkaldte Teschu, som foregår i Paro Dzong, det administrative og religiøse centrum i Paro-dalen. Hele dagen er afsat til at opleve festivalen, og vi får udleveret et program for den, således at man på egen hånd kan udvælge de danse/fortællinger, som man har mest lyst til at se. Dette er også for bhutaneserne en enestående begivenhed, som de kommer langvejs fra for at opleve og være med til.
M/F/A

Dag 4 Paro
Efter morgenmad vil vi starte dagen med en kort vandring til Gorena. Vi følger en lille bakkekam opad i ca. halvanden time og kommer op til det sted, hvor Shabdung Rinpoche boede. Han var den, der forenede Bhutan. Senere har en anden fremtrædende buddhistisk leder den 25. Je Khenpo Sherub Gyeltsen boet der, og det betragtes derfor som et af de helligste steder i Bhutan.
Efter frokost går vi videre til endnu et helligt sted, og måske får vi mulighed for at blive inviteret indenfor. Stedet er kendt for at den fremtrædende gejstlige Khentse Rinpoche, der var guru for den fjerde konge, har boet her.
M/F/A

Dag 5 Paro-Punakha
Vi kører fra Paro om morgenen og på den meget smukke køretur, der varer godt tre timer, følger vi nogle af de store floder bl.a. forbi stedet, hvor Paro- og Thimphu-floden mødes. Vi kommer forbi Simthokha Dzong, som vi kan se ovre på den anden side af dalen. Dzong’en er en af de ældste bygninger af sin art, og er i dag et undervisningssted for kultur og sprog.
Efter at vi har passeret afviseren til hovedstaden Thimphu (som vi besøger senere) stiger vi op til det smukke Dochu La pas i 3.050 meters højde, hvor dronningemoderen i 2003 byggede 108 stupaer, dvs. små buddhistiske pyramider. Måske kan vi se Himalayas sneklædte toppe herfra – og lykkes det ikke, får vi endnu en chance nogle dage senere. Vi fortsætter nu ned i den subtropiske Punakha dal, hvor vi skal besøge to berømte buddhistiske templer og landsbyen Sopsoka. Overnatning på Hotel Damchen Resort.
M/F/A

Dag 6 Punakha
Vi udforsker Punakha-dalen og tager en kort vandring til den femte konges tempel, der blev bygget i december 1999. Vi vil også besøge en bhutanesisk landsby og opleve bøndernes hverdag, og vi regner med at blive inviteret indenfor i et hjem og blive budt på den bhutanesiske te (suja) og den lokale brændevin ara.
For dem, der har lyst, vil der blive arrangeret white water rafting på en af floderne. Det bliver i grupper på 5-6 personer, og er ikke inkluderet i rejsens pris.
M/F/A

Dag 7 Punakha-Pobjikha
Efter morgenmad tager vi af sted til Phobjikha smeltevandsdalen, hvor den sjældne sorthalsede trane overvintrer fra november til marts i områderne med dværg bambus. Derefter vil vi besøge Nyingmapa kloster, hvor unge munke fra hele landet følger de forskrifter, som klostrets grundlægger fastlagde i 1613. I dag ledes klostret af den syvende reinkarnation af ham, Gantey Tulku Rinpoche. Vi vil samtidig kunne iagttage, hvorledes der fortsat arbejdes på en restaurering af nogle af klosterets mange bygninger.
Overnatning i hotel i Gakiling.
M/F/A

Dag 8 Phobjikha
På denne dag vil vi lade bilen (bussen) stå og begive os på vandring i dalen i omtrent to timer, hvor vi vil gå fra landsby til landsby og få indtryk af livet på landet i Bhutan. Vi vil besøge en skole, hvor der er mulighed for at mødes med eleverne og snakke med dem. Vi skal også besøge en håndvæveri, der fremstiller nogle af de smukke tæpper. Hvis der er ønsker om det, vil der senere på eftermiddagen være mulighed for dem, der har lyst, til at nyde et ”hot stone bath” (ikke inkluderet i rejsens pris).
M/F/A

Dag 9 Phobjikha-Wangdi
Vi vil denne dag forlade Phobjikha-dalen for at komme til Wangdi Phodrang. Dem, der vil, kan køre i bil/bus og får mulighed for at stække benene undervejs. Vandrene tager en sti, der har været benyttet i århundreder, op over passet til den næste dal. På den første del af turen, der varer ca. en time, vil vi stige op fra dalen, og fra passet vil der være en nedstigning på ca. tre timer. I Wangdi Phodrang vil vi besøge dzong’en med sin enestående arkitektur uden et eneste søm i den store konstruktion. Om eftermiddagen vil der være mulighed for mindre vandreture i området omkring Wangdi Phodrang.
Overnatning på Dragon’s Nest Resort
M/F/A

Dag 10 Wangdi-Thimphu
Efter morgenmad kører vi ca. tre timer over Dochu La passet (og får igen mulighed for at se de sneklædte tinder). I passet gør vi i holdt ved Dochu La Resort for te eller andre forfriskninger. I hovedstaden Thimphu med ca. 80.000 indbyggere er der mange muligheder. For det første kan man udforske byen med udgangspunkt fra hovedpladsen Clock Tower Square og gå på indkøb i de mange butikker og købe lokale varer eller en kvindedragt kira eller mandsdragten gho. Andre muligheder er at besøge zoo med det national dyr takinen, et nonnekloster og/eller Dechen Phodrang Dzong, som tidligere blev benyttet som parlament.
Indkvartering på Hotel River View
M/F/A

Dag 11 Thimphu
Om formiddagen besøger vi hospitalet for traditionel medicin, en maleskole og det nationale bibliotek, hvorefter vi kører ud til ”Buddha Point”, hvor en kæmpe Buddha-statue er under opførelse. Dernæst vil vi se nogle andre seværdigheder som Tashi Chodzong, regeringsbygningerne og et væveri. Om eftermiddagen vil vi tage en kort vandring gennem fyrreskoven til Wangditse for at besøge Lhakhang og få et glimt af den fjerde konge simple træhytte i det fjerne.
Der er også mulighed for at vi i stedet vandrer til Tango og Cheri Gompa og tager vores medbragte frokost med, som vi vil indtage ved flodbredden. Eftermiddagen kan så være fri til indkøb og oplevelser på egen hånd i Thimphu.
M/F/A

Dag 12 Thimphu-Haa-dalen
Dagen begynder med en ret lang køretur på 3-4 timer fra Thimphu over Paro til Haa-dalen. Efter vi er ankommet til Haa-dalen besøger vi den hvide fugls tempel Lhakang Karpo, som blev bygget i det 8. århundrede af den tibetanske kong Songtsen Gampo. Ifølge legenden sendte han to fugle – en hvid og en sort – af sted. Dér, hvor de to fugle landede, blev der bygget to templer, hvor vi besøger det ene. Om eftermiddagen går vi op til Juney eremit-templet, der ligger klinet op til klippen højt over dalen. Templet indeholder Maching Labdroms (1055-1132) fodspor. Hun var en hellig buddhistisk tantrisk mester, der udviklede det såkaldte Chod ritual, hvor man kan opleve sin egen udslettelse. Stedet kaldes også for det lille ”Tiger’s Nest”. Vandreturen vil tage 2-3 timer, og vil også føre os igennem landsbyen Katso.
Overnatning på Risum Guesthouse
M/F/A

Dag 13 Haa-dalen - Paro
Denne morgen skal vi tidligt op, for efter morgenmad vil vi blive kørt ca. 15 km. til en sti, som vi skal vandre ad. Stien fører os gennem dalen og gradvis stiger den op gennem skove, marker og sætere. Efter omtrent to en halv time når vi Sagala passet i 3.750 meters højde, hvorfra man i godt vejr kan se de hellige bjerge Jomolhari og Jichu Drake. Efter passet går stien nedad gennem skove med forskellige træer og bambus, og efter nogle timer når vi frem til de første huse i Paro-dalen, hvor bussen vil samle os op og køre til hotellet, hvor der venter mad og et tiltrængt brusebad. Vandreturen vil tage 6-7 timer, og der vil være mulighed for dem, der vil, at springe den over og i stedet tage bussen.
Overnatning på Tashi Namgyel Resort.
M/F/A

Dag 14 Paro
Vandretur til berømte ”Tiger’s Nest”. Vi bliver kørt ud til stedet, hvor stien op til klostret begynder, og i hver vores tempo vil vi stige de omtrent 800 meter op til 3.120 meter. Undervejs kan man nyde the eller andre forfriskninger på en lille cafe/restaurant. Ifølge legenden fløj Guru Rinpoche til stedet på ryggen af en huntiger, hvorefter han mediterede i hulen i tre måneder inden han kom ned og spredte det buddhistiske budskab til hele Bhutan. Når vi kommer tilbage til Paro er resten af dagen til fri disposition til afslapning og/eller de sidste indkøb.
M/F/A

Dag 15 Paro – New Delhi
Vi tager flyet til New Delhi efter afsked med dem, der har hjulpet os på turen.

Dag 16 New Delhi – København
Efter nogle timers ventetid i New Delhi tager vi flyet til København.

Bhutan - Vandring og Kultur (BHU99003)

Priser:

ved 2 personer: Fra 30.900 kr.
ved 4 personer: Fra 29.900 kr

Priserne er baseret på afrejse uden for højsæsonen.

Ved rejseforespørgsel med angivelse af ønskede rejsedatoer får du rejsens præcise pris.

Prisen inkluderer:

- Transport til og fra Delhi med enten Turkish Airlines eller Finnair
- Fly til og fra Paro med Druk Air
- Delt dobbeltværelse på 3* hoteller
-
- Engelsktalende lokalguider
- De i programmet nævnte ture
- De i programmet nævnte måltider
- Lokaltransport som angivet i programmet
- Turistskat i Bhutan

Prisen inkluderer ikke:

- Visum til Indien, der skal optages inden afrejse.
- Visum til Bhutan, der arrangeres af Horisont Rejser (500 kr.).

Fly inkluderet:

Prisen baseres på flyvning med Finnair via Helsinki til Delhi eller Turkish Airlines via Istanbul til Delhi.
Fra Delhi flyves med det bhutanesiske flyselskab Druk Air.

Bedste rejsetidspunkt:

Højsæson: september til november og marts til maj (beregn merpris på ca. 1500 kr pr. person i højsæsonen)

Information om rejsen

  • Periode
    Hele året
  • Pris
    29.900 kr pr. person  

Rejseleder


På denne rejse har du en lokal engelsktalende guide.

Relaterede rejser