13 dages individuel rundrejse med engelsktalende guide.
Bhutan har i årtier været et lukket land for danske rejsende, særligt, hvis man ønskede at rejse på egen hånd. Mange restriktioner og høje turistskatter gjorde Bhutan til en rejsedrøm for mange, men til virkelighed for de færreste. Vi har igennem de seneste år lavet grupperejser til Bhutan med stor succes og har nu fået muligheden for at tilrettelægge rejser for individuelle rejsende.
På grund af mange års isolation er Bhutan er en enestående rejseoplevelse midt i Himalaya-bjergene, med landets uberørthed, der har betydet at Bhutan næsten er total upåvirket af den moderne udvikling virker et besøg i Bhutan som et besøg i uberørt middelaldersamfund, hvor kun få ting har ændret sig, siden landet blev buddhistisk i det 8. århundrede. Her lever den venlige befolkning efter gammel levevis og med dyb respekt for naturen og buddhismen. Hver by i Bhutan har sin helt egen religiøse festival, hvor byens borgere og besøgende en gang om året fejre guderne (ønsker du at besøge landet og deltage i en af disse festivaler anbefaler vi at du bestiller i god tid. Du finder datoer for festivalerne her).
Vi har et indgående kendskab til Bhutan og derfor kan vi sammensætte den helt rigtige Bhutan-rejser, der passer de fleste danskere, der første gang ønsker at besøge dette skønne land. Vi har et omfattende netværk af lokale kontakter og i samarbejde med vores bhutanesiske samarbejdspartner har vi tilrettelagt tre rejser med respekt for lokalbefolkningen og dets unikke kultur, samfund og natur. Vi kan tilbyde en 9 dages rejse, der fokuserer på højdepunkterne i den vestlige del af landet. På vores 13 dages rejse besøger vi deslige det centrale Bhutan, mens vi på 16 dages rejsen lægger vægt på at vandre.
Du kan forlænge din rejse med ophold i Indien.
Dagsprogram (oversigt – klik på fanebladet Dagsprogram foroven for detaljeret program)
13 d/12 n
Dag 1: Afrejse København
Dag 2: Ankomst Paro
Dag 3: Paro til Thimphu
Dag 4: Thimphu
Dag 5: Thimphu til Punakha
Dag 6: Trongsa og Bumthang
Dag 7: Bumthang
Dag 8: Dagsudflugt til Ura-dalen
Dag 9: Gangtey og Wangdu
Dag 10: Wangdu til Paro
Dag 11: Paro, udflugt til ”Tigers Nest”
Dag 12: Afrejse
Dag 13: Hjemkomst til København
(M,F,A) indikerer hvilke måltider, der er inkluderet
Dag 1
I rejser fra København til Delhi om eftermiddagen. Jeres bagage tjekkes ind hele vejen til Delhi.
Dag 2
I lander i Delhi tidligt morgen, her skal vi igennem immigrationen og hente jeres bagage, inden I flyver videre til Paro. Flyveturen til Paro tager 3 timer m. mellemlanding i Katmandu – hvis vejret er godt, kan I se verdens største bjerge. I lander i den smukke Paro dal, hvorefter I bliver hentet i lufthavnen og bliver indkvarteret på hotellet. Resten af dagen er fri. (højde 2250 M)
Dag 3
I forlader Paro og kører til hovedstaden Thimphu – velkommen til det moderne Bhutan. Hovedstaden vokser hurtigt i disse år, og her ser man tydeligt, hvordan tradition og modernitet mødes.
Thimphu er en fascinerende og anderledes hovedstad – her er kun lave bygninger, begrænset trafik og ingen trafiklys. I indkvarteres på jeres hotel og går en tur i byen. I bruger resten af dagen i Thimphu. (højde 2350m)
Dag 4
Under vores ophold i Thimphu skal I blandt andet besøge en række lokale kunsthåndværkere, der laver de karakteristiske buddhistiske thankaer-malerier. I skal desuden besøge det traditionelle medicininstitut, hvor vi skal høre om bhutanesisk lægekunst, I skal se, hvordan bhutanesisk papir bliver fremstillet og se et reservat med Takins - det bhutanesiske nationaldyr.
Dag 5
Efter morgenmaden forlader I jeres hotel og kører gennem den frodige dal, hvorfra I i godt vejr kan se de mere end 7000 meter høje Himalaya-bjergtoppe. I gør naturligvis ophold undervejs for at nyde den helt specielle ro, der er i dette pragtfulde landskab. I når frem til jeres næste destination, der er byen Punakha, hvor I skal besøge en af landets vigtigste og i øvrigt mest imponerende Dzong’er, Punakha Dzong, der stammer tilbage til 1600-tallet.
Efter besøget i Dzongén går I en tur over Bhutans længste hængebro (100 meter) for oplevelsens skyld. (højde 1350 m)
Dag 6
I begynder tidligt om morgenen på køreturen ind mod det centrale Bhutan. Og hvilket landskab I skal køre igennem. Blandt andet skal I se det imponerende Trongsa Dzong kloster, der ligger på bjergvæggen, inden I når til landsbyen Trongsa. Trongza Dzong husede engang kongefamilien og regnes i dag for det smukkeste og vigtigste kloster i Bhutan. (M/F/A)
Dag 7
Vi starter dagen med et besøg på nationalmuseet, der er placeret i vagttårnet ved Trongsa Dzong. Herefter fortsætter vi turen længere mod øst, hvor vi passerer Che Le La, et 3400 meter højt pas, hvor vi ved godt vejr kan se Mount Jomulhari. Vi når frem til Bhumthang-dalen – som ofte beskrives som Bhutans Schweiz. (Højde 2600 M)
Dag 8
Dagen er lagt an til at slappe af og nyde den smukke natur. Hvis I ønsker det er der arrangeret en let vandretur til små landsbyer.
Dag 9
Vi skal på udflugt i den smukke Ura-dal og besøge Lhakhang, som vil give dig et indblik i befolkningens liv i det centrale Bhutan. Vi besøger nogle lokale huse i landsbyen og taler med beboerne om livets gang i Bhutan. Dette er en af de smukkeste og mest interessante landsbyer i Bumthang. (M/F/A)
Dag 10
I forlader det centrale Bhutan og kører mod vest til Wangdu. Det er en lang men smuk køretur, hvor I naturligvis gør mange stop under vejs. I ankommer sidst på eftermiddagen til Wangdu.
Dag 11
I kører til Thimphu, hvor I spiser frokost og strækker benene, måske handler lidt, inden I kører tilbage til Paro. Resten af dagen er fri.
Dag 12
Efter morgenmaden kører I op til Ramthangkha (10 km fra Paro), herfra skal I (langsomt) gå op til det berømte Taktsangkloster. Taktsang betyder noget i retningen af ”tigerreden” og kaldes derfor oftest for ”Tiger’s Nest”. Klosteret ligger på en klippeafsats med udsigt over Parodalen. Dette besøg står for manmge som et af højdepunkterne for rejsen.
I er atter tilbage i Paro ud på eftermiddagen. (højde 2250 M)
Dag 13
Afrejse med fly fra Paro til Delhi og herfra videre med fly til København
Dag 14
I ankommer til København
Priser:
ved 2 personer: Fra 28.900 kr.
ved 4 personer: Fra 27.900 kr
Priserne er baseret på afrejse uden for højsæsonen.
Ved rejseforespørgsel med angivelse af ønskede rejsedatoer får du rejsens præcise pris.
Prisen inkluderer:
- Transport til og fra Delhi med enten Turkish Airlines eller Finnair
- Fly til og fra Paro med Druk Air
- Delt dobbeltværelse på 3* hoteller
- Engelsktalende lokalguider
- De i programmet nævnte ture
- De i programmet nævnte måltider
- Lokaltransport som angivet i programmet
- Turistskat i Bhutan
Prisen inkluderer ikke:
- Visum til Indien, der skal optages inden afrejse.
- Visum til Bhutan, der arrangeres af Horisont Rejser (500 kr.).
Fly inkluderet:
Prisen baseres på flyvning med Finnair via Helsinki til Delhi eller Turkish Airlines via Istanbul til Delhi.
Fra Delhi flyves med det bhutanesiske flyselskab Druk Air.
Bedste rejsetidspunkt:
Højsæson: september til november og marts til maj (beregn merpris på ca. 1500 kr pr. person i højsæsonen)